Nyheder

uge 23

Mandag startede vores ny studerende som hedder Sarah. Hun skal være her det næste halve år.

Tirsdag var udeholdet på tur. De kørte til Testrup ikke langt herfra. Her lavede de bål og bagte indbagt pizza over bål. De blev godt mætte.

I krea er der vist lavet forberedelser til bålet til sct hans for der er lavet en herrefigur…….ved ikke om det er en heks!

Ellers har vi gang i de sædvanlige aktiviteter med køkken, pedelarbejde, butikken, ridning og svømning.

Rigtig god weekend.

uge nyt uge 21

Uge 21

En af de korte arbejdsuger i foråret, da mandag jo var 2.pinsedag. Der var stor tilslutning til turen ud i det blå, som gik til Troldeskoven i   Fårup. Undringen var stor da der ikke var mere kakao i turkassen, hvor er det blevet af???? hvem har taget det sidste ????? kan man have en tur uden kakao???? Vi kan røbe at alle overlevede?

Der er også blevet arbejdet på Hønsegården, hvor drivhuset snart er tæt, græsset er blevet slået, og der er da også blevet stablet lidt brande.

Der er også blevet arbejdet i krea hvor der er gang i mange projekter.

I dag har vi sendt en flok drenge til svømning.

Jo vi nyder også vores morgenmotion for tiden   

Uge 20

Mandag stod som sædvanligt på svømning, imens resten af flokken hyggede sig hjemme og nogen var på varetur. 

Tirsdag var udeholdet igen på tur, denne gang var vi ude at se Pouls sommerhus, hvor vi lavede bål i haven. Menuen stod på kartoffelpizza med salat til, en lækker menu i det gode sommervejr 

Onsdag har budt på flere forskellige aktiviteter. Nogen har været i gymnastiksalen og sanserummet, mens andre har gjort haven sommerklar. Riddeholdet var også afsted og nød en ridetur udenfor i det gode vejr. 

Torsdag var der en flok på Hønsegården, hvor de spiste frokost og slog græs. 

Fredag er vi igen ude at nyde det gode vejr, imens en flok er til svømning. 

Uge 19

Uge 19 er en kort uge her på Hatten, bestående af 3 arbejdsdage. Dette skyldes Kristi Himmelfartsferien, som er lige om hjørnet. 

Mandag bød som vanligt på svømning for dem der svømmer i varmtvandsbassin. Derudover fik vi besøg af vores nye studerende her på Hatten, som starter i Juni måned. 

Tirsdag var udeholdet igen på tur. Denne gang til Testrup shelterplads, hvor de klargjorde fisk fra bunden, som skulle laves over bål. Menuen bestod også af boller med hjemmelavet hvidløgssmør samt bagte kartofler over bål. 

Onsdag har budt på at gøre bussen sommerklar. Imens vi andre er hoppet i sandalerne, er bussen nu “hoppet” i sommerdækkene. Derudover er der en flok til ridning i det gode vejr, inden vi om lidt går på forlænget weekend/ Kristi Himmelfartsferie. 

uge 18

Mandag holdt vi svømningsfri og var herhjemme. 

Tirsdag var der en stor flok på tur til Skovbakker. Her lavede de megaburger på bål, både boller og bøf og det hele. Alle der er med vender trætte men glade hjem.

Torsdag holdt vi 10 års jubilæum  for 2 af vores borgere. Flaget blev hejst og de blev fejret med “Hatteorden” og en buket blomster og vi råbte alle hurra.

Fredag er der en flok til svømning i Farsø og herhjemme bliver der lavet madder og lidt værkstedsting.

God weekend herfra.

uge 17

Selvom det er koldt om natten, kan vi godt mærke at foråret er ved at være på vej. Derfor er vi startet op igen på Hønsegården. Her kløver vi brænde og her har vi et drivhus der skal fyldes med tomater og agurker og her slår vi også græs. I går satte de nogle nye glas i drivhuset.

Vi har også været ude at rydde lidt op i højbedene og slået græs i haven herhjemme på Hatten.

Udeholdet var afsted i tirsdags. De er blevet rigtig godt til at lave mad over bål. i tirsdags fik de en wok gryde med forskellige grøntsager og flad brød til. 

Vi har lige tilmeldt os til Skive- og sølund festival, altså dem der kan være med.

God weekend herfra

 

 

Uge 14

Ugen startede først tirsdag, da vi alle havde påskeferie til og med mandag. Så der blev delt kram og gode fortælllinger/oplevelser ud fra påskeferien. 

Tirsdag var udeholdet på tur til Skringstrup, hvor der skulle laves hotdogs over bål. Dog havde udeholdet glemt pølserne, så det blev til en god “kradser” i stedet, hvilket smagte rigtig godt. Selvom vejret både bød på regn, sne og en god vind, kunne det ikke slå udeholdet og det gode humør ud. Der blev hygget i bålhytten, hvor vi kunne holde os varme og tørre. 

Onsdag var der igen “sjov med sanser og motortik” med den pædagogstuderende, Mette. Der blev bygget en “forhindringsbane”, hvor man med ringe, risposer og små bolde, skulle forsøge at kaste igennem- eller rammer i hullahopringene. Efterfølgende var der afslapning i sanserummet med en god historie. 

Torsdag var der godt gang i vores “spisekammer” efter der havde været lukket i påsken. Der var fyldt med biler og der var en masse varer at hente. 

Fredag er der en god flok til svømning imens vi herhjemme både er kreative, ordner lidt pedelarbejde, læser historie og laver smørrebrød til frokost. Så vi alle går mætte, glade og måske lidt trætte på weekend efter en god uge.  

uge 12

Ida har vi holdt en festlig dag inen vi alle går på påskeferie.

Efter frugt og sang var vi en tur i gymnastiksalen. Her legede vi først menneske kryds og bolle – altså hvor vi var kryds og bolle og skulle flyttes rundt. Pludsellig kom der en høne og en hane ind. Det var vist Helle og Mette der var klædt ud, men sjove så de ud. De legede med os, lavede ballon dyr og ballon sværd og det var rigtig sjovt. Efter det, skulle alle tilbage og finde chokolade påskeæg. De var gemt på hele Hatten, men de var hurtige til at spotte dem. Dagen sluttede af med en lille påske frokost med lækker mad.

Herfra ønske en god påske.

uge 9

Ca en gang hvert halve år bytter vi rundt på forskellige opgaver og det gjorde vi i mandags. Det betyder, at det er andre pædagoger der tager med til svømning og ridning eller andre der står for forskellige opgaver herhjemme på Hatten. Borgerne får også forskellige opgaver på andre tidspunkter end de plejer. Det tager lidt tid inden alle har fundet ind i de nye rytmer, men det skal nok komme.

Mandag fejrede vi 50 års fødselsdag med rundstykker og kakao og sang og gave.

Tirsdag var udeholdet i Skringstrup. Det er et godt sted når der skal laves bål og der er både vand og toiletforhold. I tirsdags lavede de en god tomatsuppe med en mase fyld og snobrød. Det er glade mennesker der kommer hjem selvom der stadig er lidt koldt udenfor.

Onsdag er der en lille flok der er startet på et projekt, “sjov med sanserne” som vores pædagog studerende står for. Det var de meget optaget af.

Vi har stadig godt gang i butik “spisekammer” , men det er noget varieret hvormange varer der er at hente.

Fredag er der en god flok i svømmehallen og herhjemme er der en flok ude og se på noget træ.

God weekend

 

 

uge 6 og 7

Tirsdag i sidste uge var vi til svømmestævne i Farsø svømmehal. Der kom også nogen fra andre aktivitetstilbud, så der var ca 45 konkurrerende svømmere ialt.

Der var 25 og 50 m bryst svømning og der var svømning med svømmefødder, der var stafet og udspring fra vippen. Vi fik mange medaljer på Hatten både i brystsvømning og udspring fra vippen. Desuden fik vi en pokal for at være de bedste heppere. Den sidste aktivitet var en udfordring for pædagoger. De skulle have bind for øjnene og svømme tværs over i svømmehallen.  Det så sjovt ud og de svømmede helt skævt. Til slut fik vi sandwich og sodavand. Det var en god dag og de er klar til udfordringerne igen om et års tid.

De sidste to uger har vi også fejret et par fødselsdage med sang, gaver og hyggeligt samvær.

I tirsdags havde vi fastelavnfest, kun for os på Hatten.  Vi fik fastelavsboller til formiddagsmad. Musikholdet sang et par fastelavnsange for de andre. Nogle var klædt ud som pirater, tandfee,  kunstmaler m.m. Vi gik over i gymnastiksalen og slog katten af tønden og fik kåret årets kattekonger og kattedronninger. Vi havde nogle sjove konkurrencer som f.esk. stoleleg, bide til bolle og snørrebåndskonkurrence hvor det gjalt om først at spise en slik snørrebånd først.

Vi har gang på værkstedet med at lave blomsterkummer og knagerækker. 

Nu er det fredag igen og vi ønsker en dejlig weekend.