Nyheder

uge nyt uge 21

Uge 21

En af de korte arbejdsuger i foråret, da mandag jo var 2.pinsedag. Der var stor tilslutning til turen ud i det blå, som gik til Troldeskoven i   Fårup. Undringen var stor da der ikke var mere kakao i turkassen, hvor er det blevet af???? hvem har taget det sidste ????? kan man have en tur uden kakao???? Vi kan røbe at alle overlevede?

Der er også blevet arbejdet på Hønsegården, hvor drivhuset snart er tæt, græsset er blevet slået, og der er da også blevet stablet lidt brande.

Der er også blevet arbejdet i krea hvor der er gang i mange projekter.

I dag har vi sendt en flok drenge til svømning.

Jo vi nyder også vores morgenmotion for tiden   

Uge 20

Mandag stod som sædvanligt på svømning, imens resten af flokken hyggede sig hjemme og nogen var på varetur. 

Tirsdag var udeholdet igen på tur, denne gang var vi ude at se Pouls sommerhus, hvor vi lavede bål i haven. Menuen stod på kartoffelpizza med salat til, en lækker menu i det gode sommervejr 

Onsdag har budt på flere forskellige aktiviteter. Nogen har været i gymnastiksalen og sanserummet, mens andre har gjort haven sommerklar. Riddeholdet var også afsted og nød en ridetur udenfor i det gode vejr. 

Torsdag var der en flok på Hønsegården, hvor de spiste frokost og slog græs. 

Fredag er vi igen ude at nyde det gode vejr, imens en flok er til svømning. 

Uge 19

Uge 19 er en kort uge her på Hatten, bestående af 3 arbejdsdage. Dette skyldes Kristi Himmelfartsferien, som er lige om hjørnet. 

Mandag bød som vanligt på svømning for dem der svømmer i varmtvandsbassin. Derudover fik vi besøg af vores nye studerende her på Hatten, som starter i Juni måned. 

Tirsdag var udeholdet igen på tur. Denne gang til Testrup shelterplads, hvor de klargjorde fisk fra bunden, som skulle laves over bål. Menuen bestod også af boller med hjemmelavet hvidløgssmør samt bagte kartofler over bål. 

Onsdag har budt på at gøre bussen sommerklar. Imens vi andre er hoppet i sandalerne, er bussen nu “hoppet” i sommerdækkene. Derudover er der en flok til ridning i det gode vejr, inden vi om lidt går på forlænget weekend/ Kristi Himmelfartsferie. 

uge 18

Mandag holdt vi svømningsfri og var herhjemme. 

Tirsdag var der en stor flok på tur til Skovbakker. Her lavede de megaburger på bål, både boller og bøf og det hele. Alle der er med vender trætte men glade hjem.

Torsdag holdt vi 10 års jubilæum  for 2 af vores borgere. Flaget blev hejst og de blev fejret med “Hatteorden” og en buket blomster og vi råbte alle hurra.

Fredag er der en flok til svømning i Farsø og herhjemme bliver der lavet madder og lidt værkstedsting.

God weekend herfra.